Ansvar

Produkter medtages på Medicintildyr.dk efter at firmaerne har indsendt produkttekstmateriale vedrørende de enkelte produkter til VIFs sekretariat. Materialet er derefter redigeret af de faglige konsulenter. De faglige konsulenter træffer beslutning om udformningen af teksten for de enkelte produkter efter dialog med virksomhederne.

Dyrlægen skal være opmærksom på, at oplysninger om resistens ikke i alle tilfælde står anført ved et antimikrobielt eller antiparasitært lægemiddel. Det forudsættes, at dyrlægen er bekendt med gældende regler og retningslinjer på området.

VIF bestræber sig på, at produktinformation via redigeringsprocessen med de faglige eksperter er fuldt ud korrekt. For god ordens skyld, skal det bemærkes, at ansvaret for at produktinformationen er fyldestgørende, herunder fuldt opdateret og korrekt, påhviler virksomhederne. VIF er uden ansvar for registreringsfejl, trykfejl eller andre fejl.

Produktteksterne udarbejdes med udgangspunkt i de gældende SPC’er. Opmærksomheden henledes på, at lovgivningen inden for et givent område, fx antiobiotika-området, kan have ændret sig, efter at et SPC er blevet godkendt. Det er derfor dyrlægens eget ansvar at holde sig ajour med lovgivningen. VIF og de faglige eksperter er uden ansvar for, at alle produkttekster og indikationssøgeord er i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Der tages endvidere forbehold for så vidt angår de tilbageholdelsestider, der er angivet på Medicintildyr.dk, idet der løbende vil forekomme justeringer af disse med baggrund i fastsættelse af MRL-værdier.

Det kan oplyses, at ® betyder, at produktet er registreret i Patentdirektoratets varemærkeregister, men ikke at produktet er registreret af Lægemiddelstyrelsen.

VIF | Lersø Parkallé 101 | 2100 København Ø | Telefon: +45 39 27 09 25 | Fax: +45 39 27 09 18 | Mail: vif@vif.dk