Beskrivelse af de almindeligt 
anvendte desinfektionsmiddeltyper 

Forfatter: Desinfektionsekspert, laborant Ove Christoffersen. Revideret 1. december.2014.

 

Desinfektionsmidler kan inddeles i følgende 13 hovedgrupper:

A.    Syrer
B.    Baser
C.    Kvaternære ammoniumforbindelser
D.    Amfolytsæber
E.    Klor
F.    Organiske klorforbindelser
G.   Jod
H.   Jodoforer
I.     Alkoholer
J.    Klorhexidin
K.    Fenoler
L.    Aldehyder
M.   Oxyderende midler

 

A.   Syrer
Stærke syrer virker bakteriedræbende, mens svage syrer kun hæmmer bakteriers vækst. De har ingen sikker effekt på TB-bakterier, sporer, svampe og de fleste virus. Syrer er desuden kun effek­tive, når pH holdes tilstrækkeligt lavt (under 4).

Syrer hæmmes ikke væsentligt af organisk materiale.

Stærke syrer virker stærkt korroderende på metaller. Hvis sal­petersyre kommer i kontakt med visse metaller, f.eks. zink, kan der udvikles stærkt toksiske nitrøse gasser. Ved sammenblanding af syre og klorpræparater kan der udvikles giftige klordampe.

Koncentrerede uorganiske syrer virker meget stærkt ætsende på hud, øjne og slimhinder. Fortyndede opløsninger af organiske syrer virker kun svagt lokalirriterende.

Anvendelse: Citronsyre kan anvendes til desinfektion af an­sigt, hænder, gummiforklæder, støvler samt rene genstande og flader ved visse virussygdomme i 0,2-5 % opløsning.

Præparater indeholdende natriumhydrogensulfat (surt sulfat) kan anvendes til desinfektion af malkeredskaber. 

B.   Baser
Stærke baser er gode rensemidler og har tillige kimdræbende egenskaber over for bakterier, virus og svampe. Virkningen over for TB-bakterier og sporer er ikke sikker.

De virker ved pH 11-12 og ved en passende koncentration af baseopløsningen. Indvirkningstiden bør være mindst 15 min. ved 25°C. De er ikke særlig temperaturfølsomme, men varme opløs­ninger har dog den stærkeste kimdræbende effekt.

Baseopløsninger er ikke særlig følsomme over for forurening med organiske materialer.

Baser virker stærkt korroderende på galvaniserede flader, aluminium og zink, mens andre metaller ikke påvirkes væsentligt.

Koncentrerede baseopløsninger virker meget stærkt ætsende på hud, øjne og slimhinder. På grund af fare for ætsninger skal der efter desinfektion med baser foretages en omhyggelig afskyl­ning, førend dyr indsættes i de rengjorte områder.

Dersom Hydratkalk opløst i vand, anvendes på jord på uden omsarealer, skal dette tørre op før den ætsende virkning ophører.

Vejledende anvendelse: Rengøring og desinfektion af overflader 0,5-5 %, rengøring af malkeanlæg 0,02-0,03 %. Desinfektion i forbindelse med smitsomme sygdomme: Se under “Love og bekendtgørelser m.m.” forrest i dette afsnit. 

C.   Kvaternære ammoniumforbindelser
Kvaternære ammoniumforbindelser (kation-detergenter) er overfladeaktive stoffer med begrænset baktericid effekt, men en særdeles god rensende effekt. De virker kun baktericidt over for gram-positive bakterier, mens effekten over for gram-negative bakterier ikke er sikker (bl.a. Pseudomonas og Serratia kan optræde i former, der er meget resistente). Ved brug gennem længere tid kan overvægt af gram-negative bakterier forekomme. Sammenlignet med jod indtræder virkningen af kvaternære am­moniumforbindelser forholdsvis langsomt. Der er ingen effekt over for TB-bakterier eller over for sporer. Mange svampe og disses sporer dræbes af kvaternære ammoniumforbindelser, men en del svampe med lipidlag (f.eks. Fusarium) er vanskelige at ramme med almindelige brugskoncentrationer. De er ikke virk­somme over for virus med undtagelse af visse labile virusarter. Den desinficerende effekt er pH-afhængig og er størst i let alkalisk miljø. Den baktericide effekt af kvaternære ammonium­forbindelser forstærkes af alkohol.                          

Forbindelserne er meget følsomme over for tilstedeværelsen af organisk materiale, rester af sæbe, sulfo eller visse non-ioniske overfladeaktive stoffer (f.eks. Tween). Selv små mængder af disse stoffer reducerer eller ophæver virkningen af de kvaternære am­moniumforbindelser.

De kvaternære ammoniumforbindelser virker svagt korrode­rende på jern og aluminium. Den korroderende virkning på jern kan modvirkes ved tilsætning af 0,5 % natriumnitrit. Gummi bliver “fedtet” ved længere tids påvirkning. De adsorbe­res til gummi, bomuld (vat, gaze) og lignende porøse materialer, hvorved koncentrationen i en opløsning kan reduceres væsentligt.

Brugsopløsninger er milde at omgås. Koncentrerede opløs­ninger kan fremkalde hud- og øjenirritationer. Enkelte tilfælde af allergi er beskrevet.

Vejledende anvendelse: Rensning af sår 0,03-0,2 %; hånddesinfektion 0,1 %; huddesinfektion 0,1-0,2 % opløst i sprit. Desinfektion af in­stru­­menter 1-2 %; almindelige desinfektionsformål 0,1 %. Brugsopløsninger på 0,5 % og lavere bør anvendes frisk tilbe­redte. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering. 

D.   Amfolytsæber
Amfolytsæber er overfladeaktive stoffer med baktericid effekt over for gram-positive og de fleste gram-nega­tive bakterier (Pseudomonas og Serratia kan optræde i former, der er meget resistente). De har ingen effekt over for TB-bakterier eller over for bakteriesporer. Effekten over for svampe er varia­bel, og der er ingen virucid effekt. Forbindelserne er virksomme over et stort pH-område, optimum ved pH 6-8.

Amfolytsæbernes desinficerende effekt nedsættes ved tilstede­værelse af organisk materiale og rester af sæber, omend hæm­ningen er mindre end for de kvaternære ammoniumforbin­delser.

Amfolytsæberne virker ikke korroderende på rustfrit stål eller aluminium, mens kobber angribes. De angriber ikke plast, men adsor­beres på overfladen af glas, metal og lignende og efterlader en film på disse.

Forbindelserne har meget ringe toksicitet.

Vejledende anvendelse: Hud- og hånddesinfektion 0,1-1 %; desinfektion af lokaler og genstande 1 %. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering. 

E.   Klor
Klor er et særdeles effektivt desinfektionsmiddel med en hurtig virkning over for bakterier, virus og de fleste svampe. Ved anvendelse af højere koncentration og/eller længere virkningstid er det også effektivt over for TB-bakterier, bakteriesporer og de mere resistente svampe.

Klorets desinficerende virkning udøves væsentligst i form af klorundersyrling, som dannes i vandig opløsning.

Klorets effekt over for bakterier og virus tiltager med faldende pH, samtidig med at kloropløsningens stabilitet aftager. Den maksimale effekt fås omkring pH 7. Ved pH over 8-9 reduceres virkningen stærkt.

Virkningen af klorpræparater nedsættes meget betydeligt af organiske materialer. Ved reaktion med proteinstoffer kan der dannes “kloraminer”, som stadig er baktericide og samtidig mere robuste, men med en langsom virkning.

Klorpræparater virker stærkt korroderende. Specielt alumi­nium ødelægges hurtigt, men også andre metaller angribes, selv rustfrit stål ødelægges. Klorforbindelser virker blegende. Mange plaststoffer f.eks. polyethylen er resistente.

Stærke opløsninger af hypokloritter lugter ubehageligt af klor og er giftige. Thiosulfat er modgift. Ved tilsætning af syre til klorholdige opløsninger kan der udvikles stærkt giftige klor-dampe. Stærke opløsninger kan fremkalde ætsninger på huden, mens brugsopløsninger ikke er lokalirriterende. Ved brug af klorholdige desinfektionsmidler gennem længere tid er der risiko for udvikling af kloreksem.

Brugsopløsninger er ustabile og bør anvendes frisk tilberedte.

Vejledende anvendelse: Kontinuerlig vanddesinfektion i stalde 5-8 mg aktivt klor pr. l; éngangsdesinfektion af vandbeholdere og rør­systemer med efterskylning 150-300 mg aktivt klor pr. l; desin­fektion af brønde, desinfektion af lokaler, redskaber m.m. 200 mg - 10 g aktivt klor pr. l; yveraftørring 200-250 mg aktivt klor pr. l; sårrensning 5 g aktivt klor pr. l; svømmebassiner 1 mg aktivt klor pr. l. Den klor­under­syr­ling­opløsning, der opstår ved pr. l vand at tillede 1 g klor, siges at indeholde 1 g aktivt klor pr. liter. 

F.   Organiske klorforbindelser
Organiske klorforbindelser har det samme virkningsspektrum som de uorganiske klorpræparater, men virkningen indtræder langsommere end ved anvendelse af hypokloritter. Den maksimale effekt fås ved pH 5-7, men nogle typer af organiske klorforbindelser er kun lidt påvirket af pH i området 5-10.

Virkningen af organiske klorforbindelser nedsættes af orga­niske materialer, idet de dog er mindre følsomme for forurenin­ger end hypokloritter.

Organiske klorforbindelser virker stærkt korroderende på alle metaller, selv rustfrit stål påvirkes.

Brugsopløsninger af organiske klorforbindelser er ufarlige, men der er set forgiftninger, hvor tabletter er spist samtidig med proteinstoffer. Herved kan der dannes nitriler og hydrogencyanid.

Ved brug gennem længere tid kan der være risiko for udvik­ling af kloreksem.

Brugsopløsninger bør anvendes frisk tilberedte.

Vejledende anvendelse: Kontinuerlig vanddesinfektion i stalde 5-8 mg aktivt klor pr. l; éngangsdesinfektion af vandbeholdere og rør­systemer med efterskylning 150-300 mg aktivt klor pr. l; yveraf­tørring 300 mg aktivt klor pr. l; pattedypning 4500 mg aktivt klor pr. l; støvlebad 2500 mg aktivt klor pr. l; hånddesinfektion 1000-2500 mg aktivt klor pr. l; sårrensning 1000-2500 mg aktivt klor pr. l; skylning af slimhinder 250-1250 mg aktivt klor pr. l; desin­fektion af instrumenter 5000 mg aktivt klor pr. l; svømmebassiner 1 mg aktivt klor pr. l. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

G.   Jod
Jod er et hurtigt virkende desinfektionsmiddel, der virker dræbende på alle bakterier, sporer, svampe og virus, specielt hvis det er opløst i alkohol. Det er virksomt over et stort pH-område, men den største effekt fås i surt eller neutralt miljø. Organisk materiale nedsætter virkningen af jod, men påvirkningen er min­dre end for klorpræparater. Jod virker stærkt korroderende på metaller med undtagelse af rustfrit stål. Det virker stærkt farvende på bl.a. plast og tekstiler. Gummi mørner ved længere tids på­virkning. Jod virker vævsirriterende og kan hos jod­overfølsomme mennesker give anledning til kontakt-dermatitis.

Vejledende anvendelse: Huddesinfektion samt mindre sår 0,5-5 % opløst i 80-90 % sprit; pensling af slimhinder 1 % vandig opløsning eller 2 % opløst i glycerol; uterusskylning 0,1 % vandig opløsning. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

H.   Jodoforer
Jodoforer er jodholdige desinfektionsmidler, hvor jodet ved hjælp af et oftest ikke-ionisk overfladeaktivt stof er gjort vand­opløseligt. I en vandig jodoforopløsning er der en ligevægt mel­lem en lav koncentration af frit jod og kompleksbundet jod. Ved forbrug af frit jod forskydes ligevægten, således at det bundne jod efterhånden frigøres. Jodoforer virker ligesom jod dræbende på alle bakterier og svampe.  For at opnå en effekt over for TB-bakterier og bakteriesporer kræves dog højere koncentrationer og længere virkningstid end ved andre bakterier. Effekten over for virus er mindre sikker. Jodoforer er ikke stabile i alkalisk miljø, og virkningen er stærkt reduceret ved pH over 8. Den kraftigste virkning fås i surt eller neutralt miljø, hvorfor præparaterne er tilsat syre. Ved stigende temperatur øges virkningen, men over 40ºC nedbrydes jodoforerne.

Effekten af jodoforer nedsættes af organisk materiale, omend de er mindre følsomme for forureninger end klorpræparater. Jodoforer inaktiveres af baser og ved kontakt med kvaternære ammoniumforbindelser.

Jodoforer angriber metaller med undtagelse af rustfrit stål. Plastgenstande og tekstiler kan misfarves. Gummi mørner ved længere tids påvirkning.

Jodoforer i brugsopløsninger er ikke toksiske og virker ikke vævsirriterende.

Brugsopløsninger har begrænset holdbarhed.

Vejledende anvendelse: Huddesinfektion 1000 mg aktivt jod pr. l; hånd-desinfektion 200-500 mg aktivt jod pr. l; sårrensning 100-200 mg aktivt jod pr. l; pattedypning 2500 mg aktivt jod pr. l; yvervask 60 mg aktivt jod pr. l; desinfektion af instrumenter 500 mg aktivt jod pr. l; vanddesinfektion 5-8 mg aktivt jod pr. l. Ved lang ind­virkningstid på rene genstande 25-100 mg aktivt jod pr. 1. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

I.   Alkoholer
Alkoholer er i fortyndet form effektive desinfektions­midler med virkning over for bakterier og svampe, medens de ikke har nogen virkning på bakteriesporer og de fleste virus. Den desinficerende effekt af alkoholer varierer med kon­centration og alkoholtype. De følgende koncentrationer angives at have samme effekt: ethanol 70% (ml/ml), isopropanol 60% (ml/ml), n-propanol 40% (ml/ml).

Alkoholer virker synergistisk sammen med en række andre des­infektionsmidler, bl.a. jod, klorhexidin og kvaternære ammoni­umforbindelser.

Alkoholer trænger kun vanskeligt gennem organisk materiale.

Ethanol virker vandsugende og adstringerende. Propanoler er mindre vandsugende end ethanol, men kan optages gennem hu­den, og bør derfor ikke anvendes til regelmæssig hud­desinfek­tion. Alkoholer affedter og udtørrer huden ved længere tids re­gelmæssig brug.

Alkoholer kan være brandfarlige.

Vejledende anvendelse: Hud- og hånddesinfektion 70-85 % ethanol, desinfektion af instrumenter 70-85 % ethanol eller dertil svarende koncentrationer af propanolerne. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

J.    Klorhexidin
Klorhexidin er et hurtigtvirkende desinfektionsmiddel med baktericid effekt over for gram-positive og gram-negative bakte­rier (Pseudomonas, Proteus og Providencia kan være relativt resistente). Det har ingen effekt over for TB-bakterier eller over for bakteriesporer. Effekten over for svampe er variabel, og det har ingen virucid effekt. Den desinficerende effekt er særdeles pH-afhæn­gig med optimum i pH-området 5,5-7,0. Klorhexidin nedbrydes ved pH under 5 og ved pH over 8, sker der en udfældning af stoffet. Den baktericide effekt af klorhexidin forstærkes af alkohol.

Klorhexidin er effektivt i nærværelse af almindelige sæber, omend aktiviteten nedsættes noget. Uorganiske ioner, som f.eks. klorid, sulfat, fosfat, karbonat og nitrat, som forekommer i hårdt vand, fælder tungtopløselige klorhexidin-salte og reducerer der­ved den aktive mængde. Brugsfortyn­dingerne angriber ikke metaller eller plast.

Toksiciteten af klorhexidin er meget lav. Ved almindelig præoperativ brug ses sjældent hudreaktioner, men efter hyppig anvendelse gennem længere tid er der rapporteret om tilfælde af kontakt-dermatitis og fotosensibilisering.

Vejledende anvendelse: Rensning af sår 0,05-0,5 %; hud- og hånddesin­fektion 1 % eller 0,5 % opløst i sprit; desinfektion af instrumenter 0,5 % opløst i sprit; almindelige formål 0,05 %. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

K.   Fenoler
Fenol (karbolsyre), kresoler og syntetiske fenolderivater har alle kraftige baktericide egenskaber. Hastigheden, hvormed der opnås bakteriedrab, varierer stærkt med fenoltype og koncentra­tion. De simple fenoler virker bedst over for gram-negative bakte­rier. Ved stigende substitution med halogen- og alkylgrupper stiger effekten, og den stiger mest mod gram-positive bakterier. Ofte anvendes kombinationer af flere fenoler for at få et bredt antibakterielt spektrum. Simple fenoler har ved højere koncentra­tion og evt. forlænget virkningstid også effekt over for TB-bakte­rier. Fenoler er svage syrer, som er tungtopløselige i vand, og derfor benyttes i mange præparater en kombination med base og detergenter i form af almindelige sæber og/eller syntetiske anion­detergenter. Herved opnås samtidig gode rensende egenskaber. Fenolerne er ikke effektive over for bakteriesporer, effekten over for svampe er variabel, og der er ingen virucid effekt.

Den desinficerende effekt af de simple fenoler påvirkes ikke væsentligt af organiske materialer, hvorimod de højere substitue­rede fenolderivater hæmmes meget.

De fleste metaller angribes ikke af fenoler, dog kan alumi­nium angribes af præparater med højt pH. Gummi og plast kan optage store mængder af fenoler. Optiske instrumenter kan øde­lægges af fenoler.

De simple fenoler har en kraftig gennemtrængende lugt, hvorimod de højere substituerede fenoler er lugtfri. Fenoler opta­ges let gennem hud og slimhinder med toksisk påvirkning af nyrer og centralnervesystem til følge. Ved kortvarig hudkontakt vil brugs-opløsninger normalt ikke fremkalde hudreaktioner. Koncentrerede opløsninger virker ved kortvarig direkte kontakt hudirriterende og ved længerevarende kontakt samt ved direkte kontakt med øjne og slimhinder ætsende.

Vejledende anvendelse: Fenol, kreolin og lysol: Desinfektion af huder, redskaber og dyriske organer 3-5 %. Kasseret kød m.m. over­hældes med 5 % kreolinopløsning. Desinfektion af instrumenter o.lign. 3-5 %. Se endvidere under “Love og bekendtgørelser m.m.” forrest i dette afsnit. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering. 

L.   Aldehyder
Aldehyder er meget kraftige og bredt virkende desinfektions-midler, der ved tilstrækkelig indvirkningstid inaktiverer bakterier, svampe, sporer og virus. Formaldehyd kræver i almin­delighed 2-4 timers indvirkningstid og helst 24 timer. Glutaral­dehyd har en hurtigere protein-denaturerende virkning end for­maldehyd. Formaldehyd virker bedst ved neutralt pH. Glutaral­dehyd har derimod den største effekt ved svagt alkalisk pH (op­timum pH 7,5-8,5). I kombination med visse detergenter har glutaral­dehyd dog også god effekt ved svagt surt pH. Desinfektionsvirk­ningen af aldehyder er temperatur-afhængig. Formaldehyddampe virker stærkest baktericidt ved høj temperatur og høj luftfugtig­hed, men er relativt uvirksomt ved temperaturer under 12°C. Glutaraldehyd og glyoxal er mindre temperaturfølsomme og kan anvendes ned til 5°C ved længere indvirkningstid.

Til mange handelspræparater, der indeholder kombinationer af flere aldehyder, er der tilsat en række hjælpestoffer, der letter befugtningen af flader og nedsætter afgivelsen af aldehyddampe, og/eller gør effekten mindre temperaturafhængig.

Aldehyder er ikke egentlig følsomme for organisk stof, men trænger vanskeligt igennem sådant. Aldehyder virker ikke korro­derende på metaller, men plast og gummi kan optage betydelige mængder aldehyd, som dog kan fjernes ved grundig afskylning med vand i nogle minutter.

Formaldehyd har en ubehagelig lugt. Ved højere koncentratio­ner giver det anledning til kraftig irritation af slim­hinder i næse og øjne, samt tåreflåd. Ved kontakt med huden kan aldehyder virke lokalirriterende og i høje koncentrationer æt­sende. Samtlige aldehyder kan fremkalde allergi.

nvendelse: Formalin (24,5 % formaldehyd) kan anvendes til desinfektion af genstande og instrumenter 1-4 %, stalde 3 %, desinfektion af hønsehuse, rugemaskiner o.lign. med formal­dehyd-dampe (pr. m3 anvendes 75 ml formalin og 25 g kalium-permanganat). Glutaraldehyd kan anvendes til desinfektion af instrumenter (også optiske) og genstande i 2 % opløsning, rum- og stalddesinfektion 1 %. Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering.

 M.  Oxyderende midler
Hydrogenperoxyd (brintoverilte) er et oxidationsmiddel, der virker dræbende på bakterier, virus og de fleste svampe. I højere koncentration er det også effektivt over for sporer og de mere resistente svampe. Ved kontakt med pus, blod og væv sker der en kraftig iltudvikling, hvilket bevirker en god mekanisk rensning af sår. Virker desuden deodoriserende. Virkningen nedsættes ved tilstedeværelse af organisk materiale.

Persyrer er ligeledes kraftige oxidationsmidler, der virker dræbende på bakterier, svampe, sporer og virus. Sammenlignet med hydrogenperoxyd indtræder virkningen hurtigere, og de er effektive i en lavere koncentration.

De iltafgivende midler er effektive ved lavere temperatur. Virkningen af persyreforbindelser nedsættes i noget omfang ved tilstedeværelse af organisk materiale, dog mindre udtalt end for hydrogenperoxyd. Persyrer har ringe gennemtrængningsevne.

Persyrer virker korroderende på metaller, men er mindre aggressive end klor- og jodpræparater.          Koncentrerede opløsnin­ger af hydrogenperoxyd og persyrer kan give alvorlige ætsninger på hud, øjne og slimhinder. De koncentrerede opløsninger (30-35 % hydrogenperoxyd, ~40 % persyre) kan fremkalde eksplosion. For at hindre dette er de tilsat en stabilisator.

Klordioxyd er et oxyderende desinfektionsmiddel med samme brede spektrum som pereddikesyre. Det er i nogen grad følsomt for belastning med organisk materiale. Klordioxyd virker mindre korroderende på metaller end pereddikesyre.

Vejledende anvendelse:
- Hydrogenperoxyd: Inficerede og forurenede sår 1-3 %; uterus-udskylning 2 %; stomatitis 3 %.
- Persyrer: Desinfektion af stalde, instrumenter, genstande, be­holdere o.lign.
- Klordioxyd: Rum- og stalddesinfektion 5 % (med tilsætning af citronsyre); vanddesinfektion 1 ‰.
Tjek altid den konkrete emballage for korrekt dosering. 

VIF | Lersø Parkallé 101 | 2100 København Ø | Telefon: +45 39 27 09 25 | Fax: +45 39 27 09 18 | Mail: vif@vif.dk